Om graduering

 
I Århus Shotokan Karate-Do gradueres der flere gange årligt.
 
Ved graduering gennemgår hver elev et fast pensum. Typisk er 3-4 elever på ad gangen og afhængig af alder og niveau mere eller mindre selvstændigt. Det er en højt gradueret sortbælte som har ansvaret og tilladelsen til at graduere og vedkommende er oftest sekunderet af et par andre erfarne karate-ka’er. Derudover er der en instruktør, som læser pensum op og evt. tæller for og guider de yngste.
 
Når alle har været på gulvet og vist pensum voteres der i baglokalet. Her bliver hver elev gennemgået og grad bestemmes. Man kan dumpe, bestå og bestå med en kali. En kali svarer lidt til pil nedad og den skal modtages således at ved næste graduering skal det være tiptop. En kali til de højere kyu grader betyder oftest at man går graden om til næste graduering. En gang i mellem ses også at der springes en grad over; evt. med en kali.
 
Efter votering står eleverne på en række og modtager hver især kritik og resultat af den gradueringsansvarlige.
 

Tilskuere

Alle er velkomne til at overvære graduering. En graduering kan tage lang tid og for specielt mindre søskende kan det føles ekstra langt. Det har vi det helt fint med og de er meget velkomne.
 

Indstilling

Det er instruktørerne som indstiller en elev til graduring. Ved indstilling lægges udover det karatemæssige bl.a. vægt på:
  • Lysten til at lære
  • Fremmøde
  • Indstilling til at arbejde hårdt
  • Respekt for de andre elever
  • Kammeratskab
Selvom man er indstillet til en grad er det den gradueringsansvarlige, som vurderer hvilken grad, der skal tildeles.
 

Vurdering 

 
Nedenfor beskriver vi nogle af de ting, som der vurderes efter. Beskrivelsen tager udgangspunkt i en “Forældre forklaring” fra Holstebro Karate Klub Shotokan.
 

Kihon

Kihon er det graduering starter med, hvor elever går frem og tilbage over gulvet, oftest 5 teknikker ad gangen. Her viser elever grundteknikker og deres tekniske færdigheder, som vurderes efter disse kriterier:
  • Teknikkens placering. Er teknikken rigtig i forhold til dens anvendelse. Kan man se forskel på om stød er mod hoved eller mave.
  • Stillinger. Er stillingen udført korrekt. Balance og stabilitet samt en rigtig grundspænding. Vægtfordeling i stilling skal være i orden.
  • Spark. Rammes der med den rigtige del af foden. Trækkes foden tilbage efter sparket.
  • Kraft. OpnaÌŠs den rigtige kraft i teknikken. Er der overspænding som gør teknikken langsom. Grundspænding skal være rigtig. Timing i teknikken skal være korrekt.
  • Præcision. Laves teknikker korrekte og præcise. Udføres den korrekt uden overflødige bevægelser.
  • Hofter. Viser eleven tydeligt forskel på åben og lukket hofte. Anvendes hoften aktivt til at generere energi og kraft i teknikker.
  • Kombinationer. Er det muligt for eleven at kombinere flere teknikker.
 

Kata

Kata er en meget vigtig del af karate, det er gamle kombinationsmønstre af teknikker som skal udføres på en meget fastlagt måde, hvor eleven viser sin evne til at udføre svære tekniske øvelser. Disse serier af øvelser er blevet videregivet fra mester til elev gennem flere generationer. Mange er så gamle at man ikke længere kender deres oprindelse.
  • Mønster. Kender eleven mønstret i sin kata (også de skrå vinkler). Kan den udføres korrekt uden at gå i stå eller gå forkert. Selv mindre tekniske fejl tæller med.
  • Rytme. En kata skal udføres med dens bestemte rytme. Alle pauser skal ligge præcis og alle bevægelse har en bestemt hastighed de skal udføres i.
  • Bunkai. Eleven skal vide hvad hver teknikker kan bruges til; eller tjener øvelsen ingen formål. Teknikken skal kunne bruges praktisk og ikke kun teoretisk.
  • Kata valg (ved grader hvor det er muligt). Når eleven selv har valgt en kata skal denne også kunne udføre den. Vælg med omtanke. Hvis der vælges en svær kata forventes der også et tilsvarende højere teknisk niveau.
 

Kumite

Kamp er en central del i karate og efterhånden som elever stiger i graderne kommer det til at vægte mere og mere i en graduering. I de højere grader vægter det 1/3 del af den samlede evaluering.
  • Forsvar. Det primære ved forsvar er at undgå at blive ramt. Forsvaren skal ikke flygte fra modstander men blive i kampen. Parader skal udføres korrekt. De rigtige kombinationer skal kunne udføres.
  • Angreb. Angrebet skal udføres i god teknisk stil. Det er angribers pligt at forsøge at ramme forsvar. Angrebet skal udføres med fuld kontrol og ikke være til fare for forsvar (hvis denne fejler!). Der skal angribes med hastighed, styrke og vilje, som svarer til elevens grad.
  • Afstand mellem kæmper. De to kæmpere skal udvise forståelse for hvilken afstand er bedst for dem at være i. Der skal udvises forståelse for de forskellige angrebslængder teknikker har.
  • Placering. BaÌŠde forsvarer og angriber skal udvise forståelse for deres placering i forhold til modstander og hvilke stillinger og vinkler giver forskellige fordele og ulemper. Eleven skal kunne flytte sig korrekt i stillinger.
  • Vilje til at kæmpe. Der skal udvises vilje til at deltage i kampen. Kæmper skal være mentalt klar og udvise beslutsomhed og gå på mod.
  • Valg af teknikker. Elever skal vise forståelsen for teknikken. Udvise forståelse for egen fysiske formaÌŠen. Skal kunne vælge en teknik som svarer til forholdet mellem angriber og forsvar